Kræft forandrer. Men hverdagen kan blive din igen.
Anena er særligt for dig, der har været igennem et kræftforløb, og stadig ikke er landet helt i hverdagen igen.
D. 4. november og d. 6. november holder jeg et gratis webinar:
Kræftfri – og hvad så?
Tilmeld dig her:
Forandring behøver ikke være noget, du skal presse igennem
Måske har du allerede prøvet meget. Taget dig sammen, lavet en ny kalender, og overforbrugt din energi på de gode dage.
Det er helt forståeligt. Men når overskuddet er lavt, hjælper det sjældent at presse mere på.
I Anena arbejder jeg ud fra det modsatte: at sænke tempoet og fjerne mere end vi tilføjer. For det er ofte i pauserne, at noget begynder at ændre sig.
Jeg arbejder med
Yoga:
til dig, der har brug for at genfinde kontakten til din krop
Samtaler:
så du får klarhed over, hvad der faktisk er vigtigt for dig.
Mine erfaringer:
så du bliver mødt af en, der kender det indefra, selvom ingen forløb er ens
Du behøver ikke at stå alene med det. Vi tager de første skridt sammen – i dit tempo.
Her bliver du forstået - også i det, der ikke kan ses udefra
selvom livet på papiret fungerer
Udefra ser alt måske fint ud. Men energien svinger, hverdagen falder ikke rigtigt på plads, og det er svært at genkende dig selv.
Hos mig skal du ikke forklare dig, og det gør det ofte lettere at tage det første skridt.
Mød Ane
Jeg er coach, terapeut og yogalærer med en baggrund som jurist og mange års erfaring med rådgivning, undervisning og mennesker i forandring.
Jeg har selv været igennem et kræftforløb og hjælper i dag andre med at finde ro, retning og fodfæste. Ikke med store armbevægelser eller færdige svar, men med nysgerrighed, ærlighed og en tilgang, hvor det også gerne må føles lidt lettere.
Tidligere klienter fortæller:
“Tak for at hjælpe mig med at sætte min barndom på plads.
Det har givet stor energi at “blive voksen”. Ane er både kærlig og ærlig. Tak for dig ❤️”
Mette L. Thomsen
“Du ved bare altid, hvad der skal siges, og hvornår der ikke skal siges noget. Jeg vil være dig, når jeg bliver stor 😊”
Louise Christiansen
“Jeg har fået fornyet håb om, at der også findes en kæreste til mig. Tænk at det var mig selv, der gik og spændte ben 😉 og ja, måske er han fra et andet årti og 5 børn i rygsækken, det er okay nu 😄 han er velkommen ❤️”
Charlotte
“Ane har lært mig, at DET ER, SOM DET ER. Det er blivet den nye guide i mit liv og hold op, hvor det gør en kæmpe forskel. Jeg har brugt så mange tanker på at tænke det modsatte!! Ane, du er en stjerne!!!!!”
Trine R. Pedersen
“Ane min ven!!! Du va der, da det hele var helt sort. Det var svært at sørge over nogens død. Vores snakke har givet mig et hel nyt liv. Jeg synes ikke at det altid er nemt eller sjovt. Men det er okay at savne selvom jeg gerne vil elskes igen. Jeg håber, at du altid vil have det godt!! ❤️❤️❤️
Anonym klient
“Ane = MAGIC TOUCH og healing hands. Jeg anbefaler dig til alle!”
Annemette H.
Skal vi tage en snak?
Du behøver ikke tage en stor beslutning lige nu.
Men hvis noget her har ramt dig, skal vi måske vende det?
Skriv til mig, så finder vi sammen ud af, hvad der kan være dit næste skridt.
En kærlig hilsen fra
Ane